Alteret er det bord, som præsten står ved under en del af gudstjenesten. Der står lysestager og blomster på alteret. Der ligger også altid en Bibel, en salmebog og en ritualbog på alteret. Når der er nadver i kirken foregår det fra alteret.  

I mange religioner har man altre, og kirkens alter kan også ses i den tradition. Her kan alteret være et særligt helligt forbindelsessted for guden. Der er også eksempler på, at alteret har været brugt til at ofre mad og dyr til guderne. I kristendommen er alteret ikke særligt helligt, fordi Gud ikke er knyttet til bestemte steder i kirken eller i verden. I kristendommen ofrer man ikke, men man taler om at Jesus var Guds offer for mennesket. Ved nadveren bliver man mindet om dette offer. Man kan sige, at alteret ikke er et offerbord men et spisebord. 

Døbefonten er det sted, hvor mennesker bliver døbt i kirken. Der hører en kande og et dåbsfad til døbefonten. Man hælder vand i dåbsfadet, når nogen skal døbes. Døbefonte fra middelalderen har et stort hul, fordi der dengang var tradition for at dyppe barnet helt ned under vandet. I dag hælder præsten tre håndfulde vand over hoved på den, der skal døbes. 

Prædikestolen er præstens talerstol og den bruges under gudstjenesten. Siden Reformationen i år 1536 skulle der være prædikestole i alle danske kirker. I den protestantiske kristendom blev det nemlig særligt vigtigt at lytte til Bibelens ord.