Trækirkerne

De blev bygget i træ. Man har siden kaldt dem for stavkirker, fordi de blev bygget med lange brædder og stolper som kaldes stave. 

Rummene i trækirkerne

De første kirker var meget små og havde kun to rum. Det største rum kalder vi nu for skibet. Et skib er noget der er på vej, og navnet skal minde om, at livet er en rejse. Der var også et lille rum hvor alteret stod. Det rum kalder vi nu for koret. Rummet er kommet til at hedde sådan, fordi det før i tiden var her korsangerne stod.  

Vinduerne i trækirkerne

Der fandtes ikke vinduesglas man kunne sætte i vinduerne. For at holde på varmen var vinduerne bittesmå. Det betød også at der var temmelig mørkt i kirken. Om vinteren har der helt sikkert også været meget koldt.  

Inde i trækirken

I kirken var der kun en døbefont og et alter. Alteret stod i koret, og det var kun præsten der måtte komme der. Døbefonten stod i skibet og var meget større end vi kender den i dag. Det var fordi børnene blev dyppet helt under vand, når de blev døbt. Nogle små børn blev syge af det, for vandet var koldt og ikke særlig rent.  

Der var ingen bænke i kirken. Man skulle stå op mens præsten talte. Han talte på et sprog der hedder latin. Det var kun præster og andre højt uddannede mænd som kunne tale latin. Derfor var der ingen almindelige mennesker som forstod, hvad præsten sagde i kirken. 

Udsmykning i trækirken

Man kender ikke meget til kirkernes udsmykning, men man har fundet nogle gamle planker med ornamenter. Ornamenter var nogle mønstre man brugte i vikingetiden, og altså også på de første trækirker.

Romanske kirker

Der kom mange rejsende til byerne i Danmark. De lærte danskerne at bygge på nye måder. I Italien byggede man buer over døre og vinduer. Det begyndte man også på i Danmark. Man kalder det nu romansk byggestil, fordi vi lærte det af romerne.  

Rummene i de romanske kirker

Kirkerne blev bygget større, så der kunne være flere mennesker i dem. Udover skib og kor, byggede man nogle gange en apsis. En apsis er en buet mur for enden af koret.  

Vinduerne i romanske kirker

Vinduerne var små og uden glas. Nogle gange satte man en blære fra en gris foran vinduet, for at lukke vinden ude. Der var mørkt i kirken, men ingen havde rigtig brug for lys, for der var ingen salmebøger, og præsten var den eneste der måtte tale. De runde buer over vinduer og døre bliver nogle gange kaldt for rundbuestil.  

Inde i den romanske kirke

Kirkerne havde lave trælofter. Inde i kirkerummet var der stadig kun et alter og en døbefont, men nu blev de hugget i sten. På alteret stod der et krucifiks. Et krucifiks er en Jesusfigur på et kors. Du har måske set sådan et i en kirke, men dengang var Jesusfiguren anderledes, end den vi ser i dag. Jesus lignede en konge og havde en kongekrone på. Folk tænkte på Jesus som en stærk figur, en der sejrer, ligesom de nordiske guder gjorde. 

Udsmykning i den romanske kirke 

De fleste romanske kirker havde meget lidt udsmykning. Det kunne f.eks. være et kors på væggen malet med kalk. Få steder har man dog set store farvestrålende kalkmalerier i romanske kirker.

Gotiske kirker

Man byggede tit videre på den kirke man allerede havde i byen. Derfor kan man tit se kirker, hvor der både er marksten og mursten. Man pyntede meget på kirkerne. Det gjorde man for at vise, hvor dygtige håndværkere man havde. Man ville også fortælle, hvor rige man var i byen. Alt på kirkerne blev bygget højt. Både for at vise, at det kunne man nu, men også for at kirken skulle strække sig opad. Op mod Gud. 

Rummene i de gotiske kirker

Rige mænd i byen ville gerne bygge noget til kirken. På den måde kunne de få ære og respekt. Derfor begyndte man, at bygge små ekstra rum til kirken. F.eks. kunne man bygge et sakristi. Det er et rum hvor præsten kunne klæde om. Man byggede også tit en ny indgang til kirken. Den kalder vi nu for våbenhus. Dengang var det et rum som markerede, at man nu gik ind i et helligt hus. Senere brugte man rummet, til at opbevare byens våben i. Derfor har det fået navnet våbenhus. Man byggede også høje klokketårne og små kapeller hvor de rige kunne blive begravet. 

Vinduerne i de gotiske kirker

Vinduerne blev også bygget større. Nu havde man vinduesglas til at sætte i. Buerne over vinduerne blev bygget spidse. Byggestilen bliver derfor også kaldt spidsbuestil. Mange steder kom der også farvet glas i vinduerne.  

Inde i den gotiske kirke

Der var stadig alter og døbefont i kirken, og de blev lavet med flotte detaljer. Hvis man havde penge nok, kunne man få sig en bænk i kirken. Alle andre måtte stadig stå op under hele gudstjenesten. Jesusfiguren på korset var forandret. Han havde ikke længere kongekrone, men en tornekrone. Jesus så nu tynd og lidende ud i stedet for stærk og sejrende.

Måske kender du udtrykket ”stinkende rig”? Det udtryk kommer fra denne tid, hvor de rige kunne blive begravet under kirkens gulv. Det ville man gerne for så blev man husket og fik sit navn hugget i stenene. Byens borgere syntes selvfølgelig, at det stank når ligene rådnede under gulvet.  

Udsmykning i den gotiske kirke

Der kom meget udsmykning i kirken. Der var smukke farvestrålende kalkmalerier og flotte altertavler udskåret i træ. Der var også skulpturer med forskellige helgener man kunne tilbede. For et menneske i middelalderen, må det have været en stor oplevelse, at være i kirkens rum. Der var hvælvede lofter, som fik præstens ord til at runge, og der var farvet glas i vinduerne, som solen skinnede igennem. Almindelige huse i middelalderen var nemlig både små, lave og meget mørke.

Kirken laves om

Inden Luther lavede kirken om i Danmark var alle kristne katolikker. Der er stadig mange katolikker i verden. Der er faktisk også stadig nogle få katolikker i Danmark. Alle folkekirker i Danmark er nu protestantiske. Det blev bestemt i år 1536. Det betød at meget i kirkens blevet lavet om, både i gudstjenesten og i den måde, man forstod kristendommen på. Det enkelte menneske kunne nu tale og bede direkte til Gud i stedet for at bede til Jomfru Maria eller helgener. 

I kirkerummet blev der også lavet om

Før Luther lavede kirken om, måtte almindelige mennesker ikke komme ind i det rum hvor alteret stod. Det var kun præsterne som kom der. Nu fjernede man mange steder væggen ind til koret. Så kunne folk komme helt op til alteret. Før Luther var der ikke nogle kirkebænke og ingen prædikestol. Det kom der først efter kirken blev lavet om. Nu skulle folk nemlig sidde længe og høre præsten prædike Guds ord. Luther ville gerne have, at mennesker skulle læse Guds ord. Derfor kan man i mange kirker se, at der er skrevet en masse fra bibelen, f.eks. på prædikestolen eller på altertavlen. Mennesker i byen kunne være med at bestemme hvordan kirkerummet skulle se ud, i hvert fald hvis man havde penge nok. Så kunne man bestille noget fin udsmykning til kirken og få skrevet sit navn på.  

I diagrammet kan du se hvornår man byggede kirker i Danmark. Du kan se, at man byggede enormt mange i middelalderen. Derefter blev der næsten ikke bygget kirker. Først efter industrialiseringen i 1800-tallet byggede man igen kirker. I 1900-tallet, hvor der kom flere mennesker og også toge, blev der bygget endnu flere kirker. Tal hentet fra kirkearkitektur.dk 

Kirkebyggeriet stoppede

Efter 1500-tallet blev der næsten ikke bygget flere nye kirker. De kirker der allerede var bygget, blev i stedet bygget om og lavet flottere.  

Der kom flere mennesker

Det var først i 1800-tallet, at man igen begyndte at bygge flere kirker. Det gjorde man, fordi der var kommet mange flere mennesker. Mange mennesker boede i de store byer, og der manglede kirker de kunne være i. Byerne voksede fordi Danmark blev industrialiseret. Det betyder, at Danmark blev et industrisamfund i stedet for et landbrugssamfund. Dampmaskinen blev opfundet, og der kom fabrikker med maskiner, og toge der kunne køre med materialer og mennesker.  

Der kom tog

I Gladsaxe kommune kom der også tog. Det var en rute man kaldte Slangerupbanen. Den kørte fra Nørrebro til Slangerup. Slangerupbanen kom i 1906 og standsede også ved Buddinge station og Bagsværd station. Byer vokser meget når der kommer god transport. Det gjorde byerne i Gladsaxe kommune også.  

Danmark blev rigere

Der kom flere og flere mennesker i byerne, især i 1960érne. Kvinderne var begyndt at arbejde, og familierne havde fået flere penge. Det var blevet meget nemmere, at klare sig. Der var også kommet love om, at staten skulle tage sig af de svage i samfundet. Man havde nu ret til, at få hjælp hvis man blev syg, eller manglede arbejde. Med alle de mennesker som strømmede til byerne, blev der pludselig stor mangel på kirker. Folk ville jo gerne til gudstjenester og de skulle også holde både barnedåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser.  

Kirkerne i Gladsaxe-Herlev Provsti

Et provsti er et område hvor kirkerne er i et fællesskab. I Gladsaxe-Herlev provsti er der 11 kirker.  

To af kirkerne blev bygget i middelalderen. En af kirkerne blev bygget i starten af 1900-tallet. De sidste otte kirker blev bygget efter 1960. De fleste kirker i Gladsaxe-Herlev provsti er altså ret nye. 

Her ser du et skema over, hvornår kirkerne i din by blev bygget.

Kirkebygningen

I de gamle kirker var der næsten altid tårn, skib, kor, apsis og våbenhus. Nogle gange også sakristi og kapeller. I de nye moderne kirker blev man ved med at bygge tårn og skib. De andre rum byggede man sjældent, og hvis man gjorde, blev det på en anden måde. F.eks. kunne våbenhuset blive til indgang med garderobe og sakristiet blive til præstens kontor. Man begyndte i stedet, at give kirkebyggeriet nye rum som køkken, depoter og mødelokaler.  

Kirkerummet

Inde i de moderne kirker blev der også bygget med nye materialer, f.eks. beton. Man byggede alting så enkelt som muligt og der blev ikke lavet udsmykninger overalt. Sådan noget som kalkmalerier og udskæringer i træ brugte man slet ikke mere. Der blev tit lavet én enkelt flot udsmykning. Det kunne være et flot farvet vindue, eller et stort smukt keramik-kunstværk til væggen.  

Der var dog noget, som man altid lavede til de nye kirkerum, ligegyldigt hvor forskellige og moderne de var. Det var prædikestol, alter, døbefont, orgel, salmetavler og indsamlingsbøsser. For præsten skulle stadig kunne holde en prædiken, og så var det smart at have en slags talerstol. Prædikestolen blev dog ikke placeret højt oppe, så præsten var hævet over folk. Den blev sat nede i øjenhøjde med de mennesker, som skulle lytte. Når man skal lytte og synge længe, skal man have noget at sidde på. Mange gange lavede man stole til kirkerummet i stedet for kirkebænke. Stole er nemlig nemme at flytte rundt på. Det er smart at kunne rydde gulvet hvis der skal foregå noget andet.